Er du over eller under linjen?
Over eller under linjen – et generelt blik på bevidst lederskab
Undersøgelser viser, at kommunikation under pres er en reel udfordring – både for enkeltpersoner som medarbejdere og ledere og for hele organisationer. I perioder med højt tempo, digitale krav og kriser ser man igen og igen de samme konsekvenser:
Stress og indre uro
Selvcensur – man siger mindre, end man egentlig mener
Misforståelser og hårdere toner
I værste fald opsigelser og brud i samarbejdet
Og her bliver spørgsmålet om at være over eller under linjen mere end et personligt refleksionsværktøj.
Det bliver et fælles ansvar.
I mange organisationer, jeg besøger taler ledere om vigtigheden af trivsel, bevidst kommunikation og god tone.
Alligevel oplever både ledere og medarbejdere, at samarbejdet bliver udfordret, når presset stiger.
Her er begrebet over og under linjen et enkelt og anvendeligt pejlemærke for, hvad der sker i kommunikationen – og hvorfor bevidst lederskab er afgørende for at rammesætte den gode tone i kommunikationen.

Hvad betyder over og under linjen?
Linjen beskriver, hvor et menneske agerer fra i øjeblikket.
Over linjen er adfærden præget af bevidsthed, ansvar og nysgerrighed
Under linjen er adfærden præget af forsvar, automatiske reaktioner og pres
Alle bevæger sig over og under linjen.
Det er ikke et spørgsmål om evner – men om opmærksomhed.
Kommunikation under pres
Når tempoet er højt, og kravene mange, ændrer kommunikationen sig, og vi oplever tit, hvordan det konstruktive forsvinder og vi går under linjen i teamet og blandt tætte kollegaer. Det er ressourcekrævende og vi ser, hvordan der opstår:
Uklare budskaber
Skarp eller fraværende tone
Selvcensur og misforståelser
Det skaber utryghed og stress – også i ellers velfungerende teams.
Bevidst lederskab handler om at alle kan opdage, hvornår kommunikationen glider under linjen, og tage ansvar for at justere og selvregulere, så umiddelbare reaktioner bliver til selvreflektion
Bevidst lederskab – et fælles ansvar
Bevidst lederskab er ikke forbeholdt formelle ledere.
Det er evnen til at tage ansvar for egen adfærd og kommunikation i fællesskabet.
Spørgsmålet er derfor ikke, om nogen ryger under linjen.
Det gør alle.
Det afgørende er, om der er bevidsthed nok til at bevæge sig op over linjen igen.
Det er her, rammen sættes, kommunikationen styrkes – og den gode tone opstår..
